Optagelse på kandidatuddannelsen

Her får du et overblik over de oplysninger, der er relevante for dig, hvis du overvejer at søge ind på en kandidatuddannelse på DTU og du har en bachelor- eller diplomingeniøruddannelse, der er taget i Danmark.
Adgangskrav til kandidatuddannelsen på DTU

For at blive optaget på en kandidatuddannelse, skal du have en adgangsgivende eksamen. Dvs. en bacheloruddannelse i teknisk videnskab, en diplomingeniøruddannelse eller en bacheloruddannelse i naturvidenskab. Derudover skal du opfylde de faglige forudsætninger for kandidatretningen.

Læs mere om adgangskrav for at søge ind på en kandidatuddannelse på DTU

Ansøgningsskema og Ansøgningsfrister

Du kan søge om optagelse med studiestart i både september og februar.

Studiestart i september: ansøgningsfrist den 1. april

Studiestart i februar: ansøgningsfrist den 15. oktober

Du skal indsende din ansøgning så tidligt som muligt og særligt i tilfælde af, at der er forhold, som skal yderligere dokumenteres, eller som kræver dispensation.

Find ansøgningsskema og læs mere om, hvordan du søger

Udenlandsk adgangsgivende eksamen

Hvis du har en udenlandsk adgangsgivende eksamen (det gælder også eksaminer fra et af de nordiske lande: Norge, Sverige, Finland eller Island), og du vil søge ind på en af DTU's kandidatuddannelser, skal du søge via DTU’s Internationale Kontor. 

Oplysninger om ansøgningsproceduren findes på siden ”Prospective MSc students”.

Studievejledningen

Lyngby Campus 
Bygning 101A 
Anker Engelunds Vej 1 
2800 Kgs. Lyngby 
Tlf. 45 25 11 99 
Mail: studvejl@adm.dtu.dk

Personlig henvendelse mandag-fredag kl. 11.00-14.00 

Telefonisk henvendelse mandag-fredag kl. 9.00-11.00


Se, hvad studievejledningen kan hjælpe dig med


Bemærk: Studievejledningen holder lukket på helligdage, i forbindelse med sommer-, efterårs-, jule- og påskeferien samt 5. juni.